Tilbagemelding fra købere af Hermelin

__________________________________________________________________________

10. januar 2011

Hermelin – Kaninunge solgt til en fødselsdag d. 13. september 2010

Hej Poul

Tak for din mail. Egern har det fortsat godt og er blevet ”opgraderet” fra at være ”kun” Aksels kanin til hele familiens kæledyr. Han står mit i stuen og stornyder tilværelsen. Han har stadig en dårlig vane med at bide, men han er heldigvis også meget kælen. Han løber tit frit rundt i stuen og hopper selv op i buret og er meget renlig. Vi fik ham kastreret i november fordi vi håbede at han ville blive lidt mindre bidende og det er han måske også blevet, men uanset, hvad så nyder vi ham meget. Han har aldrig haft tendens til at strinte eller andet…

Lillebror taler nu også om at få sin egen, men det er ikke lige aktuel synes vi – hvis det skulle blive aktuelt ville det være primo maj (fødselsdag 6. maj), så når du får et kuld der passer med afhentning den dato kan du jo sende mig et (lokke)-billedeJ

Tak for god behandling og kyndig vejledning.

/ Trine

__________________________________________________________________________

17. maj 2005

Kære Poul Vang

Vi købte i juni 2004 en lille blå hunkanin, navngivet Mille til vores datter Laura på 8 år. Hun fik den i fødselsdagsgave og er "den bedste gave hun nogensiden har fået" citat fra Laura. Men den er også vildt sød og en god lille kanin. Vi kan sagtens forstå at hun er så glad for den.
Jeg ringede til dig i sidste uge med spørgsmålet, hvad vi skulle gøre ved at Mille var begyndt at plukke sig, og at hun var igang med redebyggeri.
Jeg vil her benytte lejligheden til at sige tak for den pæne behandling, man altid får af dig, når man kontakter dig.
Jeg vedlægger et billede, måske ikke af bedste kvalitet, men så du kan se hvordan Mille ser ud i dag.

Mange venlige hilserner
Hanne Jakobsen, Køge

Klik for at se billedet af Mille.

__________________________________________________________________________

2. oktober 2004

Hej Poul,

Her kommer - meget forsinket - en beskrivelse af vores køb af kanin hos dig. Du er meget velkommen til at lægge det ind på din hjemmeside:

Da vores daværende hankanin måtte aflives søgte vi efter en ny han hermelin. Vi søgte flere steder - ringede faktisk meget rundt - men det var svært at finde en vildtfarvet som vi kunne li'

Til sidst blev vi af en opdrætter fra Greve opfordret til at kontakte Poul Vang i Højby. Vi kørte derop en hverdagsaften, hvor Poul bød os velkommen i hans "kaninstald". Poul delte gerne ud af hans erfaringer omkring de forskellige racer og farver og vi havde en lang, god snak - dejligt at føle at Poul som opdrætter og sælger tog sig god tid til os.

Vi så på flere hanner - men ramte ikke lige den rigtige. Vores blik faldt dog på en lille hermelin-han, men den var desværre ikke til salg. Efter vi havde den ude og kælet lidt med den - den var meget rolig; tydeligvis var den blevet behandlet godt - overtalte vi ham alligevel til at sælge den til os. Prisen var efter vores mening yderst rimelig.

Da vi ikke vil have unger (vi har en hun i forvejen) og kaninerne skal løbe meget ude i stuen og vi ikke ønsker strint overalt, skulle han kastreres. Det foregik næste dag på en dyreklinik og forløb helt uden komplikationer. Efter nogle uger falder dyrets hormoner og han faldt til ro sammen med vores hun.

Idag trives de begge fantastisk sammen - de nusser, leger og sover i hinandens selskab.

Mange tak for en god handel - vi kommer gerne tilbage på et senere tidspunkt!

Med venlig hilsen

Christine og Kasper

__________________________________________________________________________

20. juni 2004

Hej Poul

Det går godt med kaninerne, de er søde og gode kæledyr. Den gråbrune er den mest tamme, den blå er lidt mere reserveret, men tryg ved pigerne. De har god plads og spiser godt er dog lidt kræsne.

Som du også sagde er den gråbrune lidt større end den blå. Vi har på det sidste været nødt til at skille dem ad, for vi vil ikke have unger endnu.

Vi har absolut ikke fortrudt.

Her er lidt billeder.

Mange hilsener

Lise-Lotte og Steen Grue, samt Josefine og Camilla.

Klik for at se billeder af kaninerne.

__________________________________________________________________________

16. maj 2004

Hej Poul!

Nu äntligen ska du få lite som jag skrivit om Tuborg till din hemsida.

Jag sökte efter en blå hermelin hane som jag bara skulle ha, men var skulle jag hitta det jag sökte. Jag sökte på nätet och hittade Poul Vangs hemsida och där fanns det blå hermeliner, gissa om jag blev lycklig!! Jag kontaktade Poul i ett mail och hörde mig för om det fanns något till salu. Ja det fanns en hane som Poul skulle behålla själv, men Poul släppte den till mig och det har jag aldrig ångrat att det köpet blev av. Fick så hjälp av en uppfödare som heter Pernilla som hjälpte mig hem med killen. Jag fick stor hjälp av Poul att hitta min blå hona från Danmark från Bent Jensen som heter Hanne. Nu är Tuborg och Hanne stolta föräldrar till tre underbara blå ungar som är tre veckor gamla. Stort tack POUL för att just jag fick köpa underbara Tuborg av dig...

Det har gått bra för Tuborg på utställningarna så här ser han resultat ut.

Upplands Väsby 30/11-2003 4,14 mån. 1,06 kg
94,0 p = 5-18,5-38-9-9-10-5
domare Gösta Johansson

Köping 6/12-2003 4,20 mån. 1,00 kg
94,0 p = 5-18,5-38-9-9,5-5
domare Roland Längeby

Linköping LU 20/2-2004 7,04 mån. 1,15kg
94,0 p = 5-19-37,5-9-9-9,5-5
domare Eva Persson

Eksjö 17/4-2004 9,00 mån. 1,1kg
94,5 = 5-19-37,5-9-9-10-5
domare Roland Längeby

Hoppas att det kan vara något till din hemsida.

Många hälsningar från Anna // Frostnattens kaniner

Klik for at se billeder af Tuborg.

__________________________________________________________________________

29. september 2003

Hej Poul

Hermelin som "kælekanin".
Min hermelin er en dejlig lille kælekanin."En stor kanin i en lille krop". Bimmer er et livligt og venligt lille dyr, vil gerne have kontakt, men siger også klart fra, når der bliver for meget kæleri. Jeg skifter bur 2 gange om ugen, det er bedst for Bimmer og mig. Mens jeg skifter ham, sætter jeg ham i det transportbur jeg hentede ham i, det kender han og er fortrolig med. Når Bimmer er ude, endnu ikke i stuen, men inderst i sengen eller på sofaen, hvor jeg har lagt et tykt tæppe, så jeg ikke behøver, at være stresset over at han tisser og laver triller, for det gør en kanin, stor eller lille. Når han er ude er han vildt glad, hopper højt, spjætter, vender lynurtigt i luften og styrter afsted, bare skønt. Han skal smage på alt og prøver at kravle over mig, for man er vel en nysgerrig lille kanin, ellers står han på sine bagben og vejrer med sin lille næse mens ører og øjne farer rundt.
Mad: Jeg giver ham kaninpiller (ikke gnaverblanding-de feder for meget)i pillerne er der alle de mineraler og vitaminer, han skal bruge. Jeg bruger en billigere hø til strøelse sammen med savsmuld, og en dyrere enghø til foder i Høhækken. Jeg har ikke adgang til halm. Som guf når han er ude, får han lidt stuetempereret gulerod eller æble, det elsker han og kan godt tåle det i maven. I starten hikkede han, jeg tror det var fordi han aldrig havde smagt gulerod og æble; men jeg prøver mig meget forsigtigt frem. En gren fra et frugttræ er god til tænderne, jeg finder grenene et sted hvor der ikke er biludstødningsgas og hvor de ikke er sprøjtede. Bimmer drikker vand af skål, for det er han vant til, men flaske med drikketud kan også bruges, så skal du bare se efter, at der kommer vand ud og at kaninen kan finde ud af det, tuden kan også være stoppet af kalk. Min Hermelin er et herligt og harmonisk lille væsen, altid glad og med på den værste; men han forstår gudskelov også selv at sætte grænser ved at afgive en dyb brummesnurren, for at advare og bliver jeg ved med det den er utilfreds med, må jeg finde mig i et lille nap, SÅDAN. Jeg holder meget af min lille kanin og tænker på, at gå til kaninhoptræning med ham, hermeliner kan hoppe meget højt og går snildt til konkurrencer i de større klasser.

Min Bimmer er sund og rask - og det blir´han forhåbentlig ved med at være. (den skægge lille fætter).

Hilsen
Bodil Rerup, Ballerup

Klik for at se billeder af Bimmer.

__________________________________________________________________________

14. august 2002

Hej Poul

Vi er smadder glade for vores kaniner.De er dejlige og nemme at passe. De hygger sig og er glade. De er ikke meget tamme, men vi kan godt sidde og kæle med dem. De har sådan en dejlig størrelse. Det er også gået godt med to hunner, de har masser af plads med en dejlig stor "løbeterasse".

Vi har også selv hørt, at Dværg væddere er nemmere at gøre tamme, men vi vil dog ikke bytte.

Mange hilsner
Emma og Sophie Stamm

__________________________________________________________________________